Matematikens Betydning og Anvendelse

41 dant mellemled selv på en uendelig afstand. Man kan spørge, hvorledes forplanter denne kraft sig fra det ene legeme til det andet, uagtet intet medium existerer imellem dem? Fremdeles, hvis man antager en sådan kraft, af hvad natur er den, siden den kan forplante sig gjennem et intet? Hvor lang tid behøver den forat forplante sig? Hvad det sidste spørgsmål angår, så antog uden tvivl Newton, at kraften slet ingen tid behø- vede forat gå fra det ene legeme til det andet, thi i alle hans beregninger ser man ikke, at denne tid er taget nogetsomhelst hensyn til. Siden den altså ingen tid behøver, må man antage den for noget immaterielt; thi den har jo en egenskab forskjellig fra alt materielt, der er bunden til tid og rum. Men, kunde man inert rette sige, dette er lidet sandsynligt. I et hvert fald tilsiger vor fornuft os ikke at ty til overnaturlige forklaringsgrunde, hvorved vi i virkeligheden udsige, at vi intet ved; lad os da hellere forsøge at udfinde andre årsager, som vi kunne fatte og begribe. Mod disse indsigelser kan nu fra den anden side svares følgende: Neivton har aldrig sagt, at der virkelig udgår fra legemerne en sådan tiltrækkende kraft, men han har kun sagt, at himmellegemernes bevægelse foregår, som om der udgik fra dem en sådan kraft. At der