Matematikens Betydning og Anvendelse

42 existerer en kraft, der følger den newtonske lov, mellem himmellegemerne, og som styrer deres bevægelser, hvad nu end årsagen er til samme, derom er ingen tvivl. Talrige obser- vationer og beregninger have godtgjort dette. Det er sandt, at, når man siger, denne kraft beror paa en tiltrækning mellem materiens molekyler, da gjør man en gjætning, en hypo- tese, men betragtet som sådan kan den ingen skade gjøre. For astronomen og mekanikeren kan det endog være temmelig ligegyldigt, hvori kraften egentlig har sin grund, når han kun kjender den rette lov for sammes virkninger. Vistnok vilde det være af stor interesse at kjende den sande årsag, men, om den endog altid skulde blive skjult for os, så ere vi ikke her værre farne end på så mange andre punkter af vor viden. Endog de grundsætninger, hvorpå mekaniken, den videnskab, som kommer mate- matiker) nærmest i klarhed og sikkerhed, er bygget, ere i sin inderste grund dunkle og vanskelige at forstå. Den første grundsætning, man har i denne videnskab, er træghedens eller inertiens lov. Den siger, at et legeme ikke kan forandre sin tilstand, således at, når det er i hvile, kan det af sig selv ikke komme i bevægelse uden en kraft indvirker på samme; og omvendt, når det engang er i bevægelse.