Matematikens Betydning og Anvendelse

43 kan det ikke uden nogen krafts indvirken for- andre sin bevægelse eller gå over i hvile. Dette princip synes ved første øiekast fuld- kommen fornuftigt og forståeligt, da det kun synes at udsige, at materien selv er indifferent ligeover for bevægelse og hvile, men at der må en årsag, som kaldes kraft, til forat- for- andre dens tilstand. Imidlertid viser det sig ved nøiere undersøgelse, at dette princip er indhyllet i megen dunkelhed og mørke. Man kan spørge med rette: når man antager, at et legeme uden nogen ydre kraft ikke kan komme i bevægelse, hvorledes skal det da uden hjælp af nogen sådan bibeholde bevægelsen, når det engang har fået en sådan? Det klinger besyn- derligt for det øre, som første gang hører det, at man antager, at et legeme, der har fået en nokså liden bevægelse at en kraft, som derpå ophører at virke, skal bevæge sig fremad i det uendelige med den engang meddelte hastighed. Antager man måske stiltiende, at bevægelse er noget, der er eiendommeligt for legemerne, ligesom de gamle antoge, at materien havde en forherskende tilbøielighed for hvile? Er fremdeles kraften, som indvirker på le- gemet, noget materielt eller noget immaterielt? Eller høre kraft og materie på det inderligste sammen og er i grunden et og det samme?