Matematikens Betydning og Anvendelse

46 I første fald siges de at danne en konsonnans eller harmoni, i andet fald en dissonnans. Opskriver man talrækkens zift're 1, 2, 3, 4, 5, 6, ... . så danne to toner en såmeget fuldkomnere konsonnans, jo simplere de to tal ere, der angive forholdet mellem deres svingningstal, og en disharmoni desto større, jo mere indviklet forholdet mellem deres svingningstal er. Betragter man således to toner, hvis for- holdstal er så danne disse den fuldkomneste konsonnans, fordi 1 og 2 ere de simpleste tal. I virkeligheden er denne konsonnans oktaven, som også er den fuldkomneste af alle. Er for- holdet j, som kommer | nærmest i simpelhed, har man kvinten, der næst oktaven danner den fuldkomneste konsonnans. Forholdstallet f gi- ver kvarten, f den store terz og f den lille terz. Af denne grund kaldes også de toner, hvis for- holdstal repræsenteres ved 1, 2, 3, 4 osv., har- moniske toner. Anslår man 3 af disse på et pianoforte, give de en fuldtonende akkord. Så- ledes repræsenteres den store akkord, som mu- sikerne kalde den, ved toner, hvis forholdstal ere som 4, 5, 6 og den lille akkord ved 10, 12, 15. Den første fåes, når man f. ex. anslår de toner, der betegnes hos os ved c, e, g, den sidste ved c, es, g.