Matematikens Betydning og Anvendelse

 49 ger altså ikke med bølgens freinadskriden, som man ved første øiekast skulde tro. Herom kan man også overbevise sig ved at kaste et stykke kork på vandet; dette bliver liggende på sin plads, hvis ikke vind eller strøm driver det væk, og det bevæger sig op og ned, eftersom bølge efter bølge glider forbi. Deraf skjønnes, at de vandpartikler, der omgive kprken, ikke have en fremadskridende bevægelse, i hvilket fald de vilde føre korken med sig, men alene en op- og nedgående bevægelse. Men på samme tid som den enkelte vandpartikel bevæger sig op og ned eller bevæger sig i en liden cirkel eller ellipse og altså kun ubetydeligt fjerner sig fra sit oprindelige sted, skrider bølgen fremad; man kan med øiet se, hvorledes de ved stenens fald i vandet opkomne bølger i større og større ringe forplante sig udad. Tænker man sig et lodret snit på vandfladen gjennem midtpunktet, hvor stenen traf overfladen, ser samme ud omtrent som nedenstående figur.*) D > *) Denne kurve er en såkaldet sinusoide, da dens lig- ning repræsenteres ved den trigonometriske funk- tion sinus. 4