Matematikens Betydning og Anvendelse

48 bringer disse svingninger, så kan dette dels være en streng, der stryges med en bue som på violinen eller anslåes med en hammer som på pianofortet, dels en vibrerende luftmasse som i orgelets piber, i valdhornet, i tiøiten og basunen, dels en elastisk metalfjær, som sættes i en hurtig svingende bevægelse som i mund- harpen og harmonikaen, dels en klokke, der anslåes, og hvis dele derved bringes i vibra- tioner, der atter forplante sig ti] luften. Men hvorledes forplanter tonen sig i luften? Dette sker ved en såkaldet bølgebevægelse, der imid- lertid er temmelig vanskelig at forstå. Et slags billede derpå har man i vandbølgerne, der op- stå, når man slipper en sten ned i en stille- stående vandflade; der dannes afvexlende bølger og dale, der som større og større ringe udgå fra det punkt, hvor stenen traf vandet. Der er her at adskille to væsentligt forskjellige ting, bølgens fremadskriden og den enkelte vand- partikels bevægelse. Man har, ved at fylde med vand en kasse med glasvægge, hvorigjennem bevægelsen kunde iagttages, og slippe et let pulver i vandet omtrent af samme egenvægt som dette, kunnet se, hvorledes partiklerne be- væge sig. Det viser sig, at den enkelte partikel bevæger sig enten op og ned i en ret linie eller beskriver en cirkel eller ellipse; partikelen føl-