Matematikens Betydning og Anvendelse

71 bestemte o: man må nøiagtig kjende deres geo- grafiske bredde og længde. Man ved f. ex., at den ene iagttagers sted lå under 60° nordlig bredde, den anden under 20° sydlig bredde. Isåfald har man fra punktet a at gå 60° op på buen aP og kommer da til punktet A, derpå 20° ned på buen ap og kommer da til punktet B. De to iagttageres steder under observa- tionsøieblikket ere således bestemte i vor teg- ning. Fra O drages linier til A og til B samt forlænges til Z og Z'. Man afsætter i A den målte vinkel x, i B den målte vinkel y og for- længer vinklernes ben, indtil de skjære hinan- den i M. Endelig drages en ret Linie fra M til O. Denne sidste linie tages i passeren og måles på målestokken. Lad os antage, at man fandt dens længde at være 500 tommer, så måtte dens virkelige længde o: månens afstand fra jordens centrum være 500 x 100 mil eller 50,000 mil; thi hver tomme i vor tegning sva- rede til 100 mil i virkeligheden. Dette er også på det nærmeste rigtigt; månebanen, der er en ellipse, har sin store axe lig cirka 60 jord- radier, som er 860 x GO = 51 600 g. mil. Er på denne måde månens afstand funden, så er det også muligt at finde månens størrelse. Forat bestemme samme er det tilstrækkeligt at måle den synsvinkel, hvorunder månen sees fra