Matematikens Betydning og Anvendelse

73 længde at være | tomme, så sluttes, at månens radius er | af jordens, da hver tomme af teg- ningen repræsenterede en jordradie. I virkelig- heden er månens radius x3r af jordens eller lidt større end | af jordradien. Da jordens radius er 860 mil, er månens cirka 230 mil; men er månens radius kjendt, da er, som geometrien lærer os, både dens overliade og dens kubik- indhold let at beregne*). Af det her udviklede vil man forstå, at det meget vel er muligt at bestemme månens afstand og dens størrelse, ja at denne opgave i sit princip er såre simpel. Men ved den praktiske udførelse viser der sig dog mange vanskelig- heder, som man fra først af ikke skulde have tænkt sig. Forat afstanden til månen ska] fin- des med nogenlunde nøiagtighed, må vinklerne måles ined yderste skarphed og jordens ra- dius være nøie bestemt. At tegne en vinkel ved som tidligere nævnt at optrække sigtelini- erne langs en lineals kant lader sig gjøre her på jorden, hvor det gjælder at konstruere i forminsket målestok et triangel, hvis sider ere rogie hundre alen lange; men blive siderne tu- sinder af alen lange, kan øiet ikke længere se *) Betenes radien i en kugle med r, så er dens over" flade 4itr2 og dens kubikindhold —~r3.