350
DANSK UNGDOM I TRESERNE
Middagshvile.
Til Middagsro er Naturen bragt, kun Bien summer i Solens Varme.
I Græsset paa Maven er Fiskeren strakt med Hovedet hvilende paa sine Arme. Ved Bordet sidder hans Kone travl og renser de brunrøde Net for Stene, ved Stuens Dør foran Husets Gavl lege de smaa stilfærdigt og ene. Kun Svinets Grynt i dets tømrede Bo og Anden, der snadrer i Grøften ved Vejen, bryde den solhede Middagstids Ro.
Selv Flaget har standset sin Bølgen og Nejen.
Ved Aftenstid.
„Fiskeren sadler sin vingede Hest“ og rider ad Bølgernes Rygge.
Med glimrende Farver staar Solen i Vest, et Guldslot Skyerne bygge.
Ned gennem Havfladens klare Spejl tyst synker Nettet i Vandet;
en Luftning fylder de røde Sejl, og Baaden vender mod Landet.
I Stavnen sidder Fiskeren tyst og stirrer ud over Søen.
Da svinder Solen; men maanelyst gaar Bølgernes Dans omkring Øen.
Fiskerne i Baaden.
Træk paa Aaren, træk paa Aaren, Baaden gaar, af Bølgen baaren. Se, hvor Bølgens Fraade skummer, hør, hvor Dybets Drage brummer.