352
DANSK UNGDOM I TRESERNE
En Stormvind farer med Susen frem, og spredte Draaber mod Jorden stænke. Da spredes Skaren til Hus og Hjem; men Uvejret raser og sprænger sin Lænke.
Søndag Formiddag.
Solskinnet straaler trods Morgenens Graa, hvert Flag er hejst i de grønklædte Haver. Pyntede fint fra Top til Taa
Trunte Smaaglutter om med de tykke smaa Maver. Fiskeren nyder sin Søndag i Fred;
i Døren han staar med en Lille paa Armen; Vogn efter Vogn piler ilsomt afsted og Drenge, der tiggende løbe trods Varmen. Halvnøgne Unger paa Havbredden staa, i Vandet de plaske blandt Strandtang og Stene, og Køkkenrøgen i Luftens Blaa præger idyllisk den hele Scene.
Lysttur paa Vandet.
Søen er som et spejlglat Skjold, hvor tusinde Farver glimtende spille; langt borte gaar Pynten frem som en Vold, i Aftenens Stemning er alting saa stille. En fladbundet Baad glider roligt forbi, som Fiskeren stager foroverbøjet, hvidtoppede Rollinger larme deri, og Moderen tysser og smiler fornøjet. Da hvirvler Fiskeren Baaden rundt, hurra, hurra, det er evige Løjer.
Og Barnelatteren klinger saa sundt, ind over Landet den jublende støjer.