DET STORE KONGELIGE BIBLIOTEK
417
er det selvfølgelig ogsaa en Nødvendighed, at man sikrer disse Skatte den tilbørlige Fremtid og den rette Anvendelse. Det kunde være tilstrækkeligt at henvise til de Farer og Vanskeligheder ved den nuværende Tilstand, som allerede er omtalte. Særlig altsaa den overordentlige Brandfare, der skriver sig fra, at den øverste Etage hænger i lutter Træ, og at det altsaa kun er Træ og Papir, der findes der. Selv en ringe Ildsvaade, der opstod ovenfra i Bygningen, vilde kunne løsne Sammenføjningerne og bringe denne øverste Etage til at styrte ned paa Etagen neden under, som næppe vilde have Styrke nok til at bære den, og derfra igen dybere og dybere ned i Bygningen, saa at det hele i forholdsvis kort Tid vilde forvandles ti] en rygende Ruin. Paa første Sal hviler Galleriet paa Søjler af Træ, og mellem første og anden Sal er der som Forbindelsesmiddel kun en ganske smal Trappe, der, naar der blev Ildløs, vilde virke som en Skorsten til at føre Ilden videre. Der er ingen Jærndøre i hele den store Del af Biblioteket, men kun foran den lille Bibliotekssal og foran den Tværbygning, som fører over til Kristiansborg Slot; altsaa heller ikke ad den Vej er der synderlig Beskyttelse mod Ildsvaade. Faren er anerkendt fra alle Sider og har ogsaa været Udgangspunktet for de Forhandlinger, som i en Række af Aar har været førte om Opførelse af en ny Biblioteksbygning.
Det fremhævedes dernæst af den foregaaende Taler, under hvor uheldige Forhold den daglige Virksomhed der oppe finder Sted. Enhver kan sige sig selv, at for et Bibliotek paa over en halv Million Bøger er det en Urimelighed at have en Læsestue, der ikke rummer mere end 30 Mennesker, af hvilke endda paa mørke
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 27