DET STORE KONGELIGE BIBLIOTEK
419
der kun en Indgang for hver Ende af Salen, og naar den store Sal er 225 Fod lang, saa vil enhver kunne sige sig selv, hvorledes denne Vandren frem og tilbage naar en Bog skal hentes, forlænger Ventetiden.
Under alle disse Forhold er det ganske klart, at det har stor Betydning at faa Biblioteket anderledes indrettet. Den Plan, som foreligger i Ministeriets Forslag, frembyder vistnok en Bygning, der i alle væsentlige Henseender, hvad Indretningen angaar, hviler paa de nyeste og bedste Undersøgelser om, hvorledes Biblioteker bør være indrettede. Den er bygget paa Tanken om, at Biblioteket skal kunne udvide sig, og hvor farligt det er ikke at have dette Hensyn for øje, ses f. Eks. af det forrige Bibliotek, Staten opførte, Universitetsbiblioteket, der allerede nu er ganske forældet, blandt andet netop af den Grund, at al Mulighed for Udvidelse er afskaaren — Biblioteket var fyldt ikke mange Aar efter, at det toges i Brug. Princippet i nyere Tiders Indretning af Biblioteker er, at Bøgerne skal staa samlede for at spare Plads, og at der skal være korte Afstande for at spare Tid. Spare Plads og spare Tid, det er de to Løsener, som gælder overalt. Derfor har denne Plan ogsaa afskaffet Gallerier, har lave Etager, hvor Stiger ikke er nødvendige som under de nuværende Forhold, Forhold, som i Udlandet af og til har medført Ulykkestilfælde. En berømt tysk Biblioteksmand, der har store Fortjenester af at have udviklet det, man kalder Biblioteksvidenskaben, Ebert, slog sig netop ihjel under sin Embedsvirksomhed ved at falde ned fra en saadan Stige. Der bør være høj Sidebelysning, ikke blot Ovenlys — ogsaa det er gennemført i nærværende Plan. Og i det væsentlige er ogsaa, som det er fremhævet af den foregaaende ærede
27*