L. LUND
427
faar Indtrykket af, at nogen anden end en rent underordnet Arbejdskraft f. Eks. har læst den Korrektur, som er saa nødvendig, naar Bøger af litterær Værdi skal udgives. Jeg har i den senere Tid kigget i en ny Udgave af forskellige af Søren Kierkegaards Skrifter; man møder der saadanne Ting som „Ariens Takst“ i Stedet for „Ariens Tekst“, den „mytiske Page“ er bleven til den mystiske Page«, latinske Ord ere forvandlede, „et cætera“ er blevet til „et citera“, „principiis obsta“ til „principiis obta“, og saaledes vrimler det af Fejl, som en nogenlunde litterærdannet Person straks vilde se. Det vilde være sørgeligt, om virkelig vor klassiske Litteratur skulde synke ned til et rent Lavmaal af litterær Omhu, sørgeligt for de Kræfter, som er satte ind paa at skabe saadanne Værker, og sørgeligt for det Folk, som sætter en Ære i at hædre sine store Forfattere og skaffe dem Udbredelse i en Form, i hvilken deres Fortrin er i Stand til at gøre sig gældende paa tilbørlig Maade. — Jeg mener, dette vilde kunne naas, hvis det offentlige paa en eller anden Maade kunde faa Haand. i Hanke med sligt, hvor det viser sig nødvendigt. For indeværende Aars Vedkommende skal jeg da henlede Opmærksomheden paa, at fjerde Bind af Baggesens Værker ligger færdigt til Udgivelse, men ikke er i Stand til at komme ud, saa at sige af Mangel paa Luft og Vejr.
* *
L. Lund.
(Tale i Folketinget ved eneste Behandling af Indstillinger ang. Finansudvalgets Andragender
27. Marts 1895.)
Det Ændringsforslag, jeg gærne vil sige et Par Ord om, vedrører et personligt Spørgsmaal, nemlig Spørgs-