VORT POLITISKE LIV
479
Aarhundredernes Løb trængt igennem, hævdet af de voksne og gennemført af dem paa Børnenes Vegne. Er her ikke et Fingerpeg ogsaa med Hensyn til Kvinderne? Kan deres naturlige Ret ikke føres igennem paa fyldestgørende Maade af Mændene paa deres Vegne? Der er dog en Forskel. De voksne, der afgør noget paa Barnets Vegne, har engang været Børn, har derfor saa at sige endnu Barnet inden i sig, drager det i alt Fald frem inden i sig gennem Erindringen. Men Mænd har aldrig været Kvinder og kan derfor ikke naturligt repræsentere dem. Det bliver en Uretfærdighed at forlange, at Kvinderne skal nøjes med en saadan Repræsentation. Det er ingen virkelig Sandhed, naar Mændene tit siger, at det er for Kvindernes egen Skyld, de er mod deres Valgret. De staar i dette Forhold omtrent som Enevoldskonger stod i gamle Dage. Og alle de Argumenter, man har anført mod Kongernes Enevoldsmagt, kan ogsaa anføres mod Mændenes Enevoldsmagt ved Afgørelsen af Kvindernes Stilling og Opgaver. Fyrster demoraliseres ved Enevoldsmagten, og Mændene demoraliseres, naar de skal repræsentere ikke blot deres egne naturlige Opgaver, men ogsaa Kvindernes, som de staar udenfor og ordner ved et Magtsprog. De trænger her til den gavnlige Modvægt, Kvindernes Deltagelse i Arbejdet vilde yde. Retfærdighed er Ligevægt.
Der siges, Kvinderne skal være modne til Valgretten, for de faar den. Men er der anden Vej til Modenhed paa det Omraade end netop gennem Brugen af Valgretten? Gaar det ikke her Kvinder, som det er gaaet Mænd? Mon de var mere modne, da de fik Valgret, end Kvinderne nu gennemgaaende er? Kun Øvelse gør Mesteren. Og saalænge man holder Kvinderne ude fra organiseret Indflydelse paa Begivenheder-