VORT POLITISKE LIV
481
gerne ikke tilbage for Drengene, har snarere et liila Forspring. Det vilde ikke være usandsynligt, om Kvinderne under Drøftelse af en Sag endog havde et vist Fortrin for Mændene. Disse har, som Forholdene nu er, maaske mere Skole i deres Tænkning, mere System, mere Regel. Men det medfører en Fare, som Kvinderne altsaa i ringere Grad er udsatte for: at Systemet træder i den personlige Tænknings Sted, at Skolen kvæler Individet, at Reglen udvisker Oprindeligheden og Friskheden. Mænd tænker ofte saaledes som de har lært man skal tænke, Kvinder tænker mere, som det falder naturligt at tænke. Naar Skolen har været daarlig, kan det være et Held, her altsaa for Kvinderne, ikke at have gennemgaaet den. Det kunde betyde ikke saa lidt i det offentlige Liv, om kvindeligt Førstehaands-forhold til Sagen dannede en Modvægt mod mandlige Fraser og Fordomme. Jeg vil ønske, at Kvinderne maa bevare Evnen til at se elementært paa Tingene, selv om ogsaa det har sine Farer, samtidig med at det offentlige Livs Kritik udvikler Logikken hos dem paa Punkter, hvor den nu maatte staa tilbage. Og saa vidt man kan skønne, vil det blive den kommunale Valgret, Kvinderne først opnaar. Ved Udøvelsen af denne stilles de overfor en Række borgerlige Dagligdags-Spørgsmaal, hvis Afgørelse gennem Deltagelse fra deres Side vil blive en naturlig Skolegang for deres Evner. Det var det andet Hensyn, Valgrettens pædagogiske Betydning baade for Mænd og Kvinder.
Saa var der det tredje: den Virkning paa Samfundsforholdene, Kvindernes Valgret vil have. Der siges af mange: „Reaktionen vil faa en kraftig Støtte, naar den gennemføres, og da Kvinderne er i Flertal i de civiliserede Lande, vil vi faa et Kvinderegimente; er det
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 31