606
BLICHER
Saa gaaer det vor Klub: naar et Medlem ældes Af Bedemanden han snart udmeldes.
Enanden stundom udmelder sig selv, Og begge bortskylles i Tidens Elv.] Men Bordet! der søger de alle hen, At tage for Tab lidt Oprejsning igjen: Man æder og drikker, man bruger Munden Indtil man omsider bli’r kjævebunden.“
Ossianske Mindelser har følgende Digt, for saa vidt ogsaa et Led føjet til en tidligere Række:
„5/n 44 En herlig Kongeskjald
Sad i sin Fædrehal
Han monne Harpen slaae.
Kun faa der lytted [r. t.: hørte] paa Malvina. ’)
Før om ham tæt de stod;
Men de nu [r. t.: alle] ham forlod.
Han har ej Slægt ej Ven, Kun ene Dig igjen Malvina.
Ej længer ung og stærk Men træt af Kongeværk Og gammel blind og graa Kun [r. t.: Een] ved hans Hjerte laae Malvina.
*) En af sine Døtre, gift 1838, havde Blicher givet det ossianske Navn Malvina. Jvf. i Digtet „Min Svanesang“ Verset: „Kom, Malvina! søde Datter Du! — Ræk din gamle Fader Harpen nu! — Længe hang den urørt, ej forglemt, — Sidste Gang den til hans Barm bli’er klemt.“