610
BLICHER
Til sidst en Strofe om Norge:
„Vintersnee kan Fjeldetoppe dække
Liv hver Foraarssol paa ny vil vække
Sover Bjørn i Hien
Løber Mand [r. t.: Mand gaar ud] paa Skien
Hjertet [r. t.: Modet] stivner aldrig her af Kulde.“
*
Saa er der Lejlighedsdigte.
Poul Johan Lakier, f. 13. Juli 1779, d. 7. Marts 1854, havde fra 1818 været Sognepræst i Sverborg, Præstø Amt. Til ham maa følgende Fødselsdagsdigt være skrevet, som det synes, i hans Menigheds Navn:
„Lakier i Sværdborg.
For Dig et Aar er endt, et Aar begynder
Paa ny, vor elskte, faderlige Ven!
Hvad Hjertet føler, det i Sang forkynder:
O denne Dag fornyes vil igjen.
Gud var Din første Borg, Gud var Din Klippe
Ej skjælved Du for Dolke, ej for Sværd
Selv har Du Aandens Sværd, som ej skal glippe Dit Sværd borg fast staaer end i Aftenskjær.
O maae Din Aften, elskelige Fader Henglide langsomt — en velsignet Høst Til Salighedens Morgen sig oplader
Og frydfuldt lyder Høstens Herres Røst.
Nu jordisk Røst udtolker hvad os rører Den milde Fryd i vore Hjerter boer