SOFUS HØGSBRO
655
gennem 14 Aar, der selv i sin høje Alder, da hans Sanser svækkedes, bevarede sin fulde Aandskraft, sin Myndighed, hvor det gjaldt om at hævde Tingets Ret og Værdighed, og sin varme Interesse for alt, hvad der vedrørte vor politiske Historie. Tidligere Slægtled har været Vidne til hans vægtige, af en støt Overbevisning baarne Deltagelse i Forhandlingerne. Født i Sønderjylland mødte han som nationale Tankers Talsmand og søgte ved Forbindelser med ledende Mænd i Norge og Sverige at forberede en fælles nordisk Politik. Folkelig anlagt blev han en ufortrøden Forkæmper for den almindelige Valgret og for den uforandrede Junigrundlov. Grundtvigsk paavirket arbejdede han for kirkelig Frihed og førte Valgmenighedsloven igennem Folketinget. Han var en sindig, politisk beregnende Natur, der saa ud i Fremtiden og aldrig gik til Yderligheder; men sit Standpunkt holdt han fast og kunde i sin sidste Tale her i Tinget, ved indeværende Samlings Begyndelse, med Stolthed vise hen til, at det, han nu vilde, var det samme, som han i mere end en Menneskealder havde arbejdet for. Hans Virksomhed var samlende og lem-pende, lige saa vaagen imellem Slagene som i selve Kampen. Han vil mindes i vort politiske Frihedslivs Historie som en sej Kraft, i hvilken dansk Demokrati af en egen Støbning, jysk i sin Bund, paa én Gang kraftigt og maadeholdent, ihærdigt og forsigtigt, har fundet et typisk Udtryk.