Fyens Stiftsbogtrykkeri Gennem 150 Aar
Et mindeskrift ved Carl G. Fich

er dog dette?« — Nu ser E. N. først Fadæsens fulde Omfang; ildrød i Hovedet og sønderknust fremstammer han en kejtet Undskyldning. Men samtlige Sætter* pulte er i næste Nu ganske mennesketomme: siddende paa Hug eller liggende paa Gulvet bag disse gjorde Kollegerne sig forgæves Bestræbelser for at dølge deres Latterkluk! Ja, Overlæreren foretog naturligvis — nobelt og taktfuldt — snarligt 1 ilbagetoget, fulgt til Dørs af den ulykkelige E. N., som atter og atter formede sin Beklagelse og Undskyldning, forsikrende, at der forelaa en højst kedelig Forveksling. I Døren vendte Overlæreren sig, hilste med et lidt tilkæmpet Smil rundt i Sættersalen, og idet han tog sig med begge Hænder i de angrebne Sider, ab» solverede han Synderen med et venligt: »Ja, kære Ven, jeg kan jo begribe, at her maa foreligge en Fejltagelse! — Farvel!« Som et Fyrværkeri*Slutningsnummer gnistrede og bragede Latteren om den uheldige E. N. Dagen igennem og i lange Tider derefter, og sikkert er det, at hans fremtidige Optræden var præget af mere Forsigtighed og Omtanke. Men af Fyens Stiftsbogtrykkeris Kunder er sikkert ingen før eller siden ble« ven mere grebet af Livet inden for Murene end hin brave, afholdte Overlærer. — — »Ja, det Trykkeri — « I