Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

106 Lysbuen. I disse Ruller sidder den bevægelige Jærn- stang S S', der paa Midten ved en Vægtstang c o c1 er forbundet med den øvre Kulholder, medens den nedre Kulholder staar fast. Strømmen, der træder ind i Lampen ved Z, forgrener sig i begge Rullerne, hvorefter den gjennem den nedre Rulle med ringe Modstand gaaencle Strøm passerer over Kulspidserne til Klemmen L1, medens den anden Del af Strømmen passerer gjennem den øvre Rulle med den store Mod- stand direkte til samme Klemme L'. Fjærnes nu Kulspidserne paa Grund af Forbrændingen for meget fra hinanden, saa stiger Modstanden i Lysbuen, Styrken af den i Rullen T forgrenede Strøm stiger, saa at Rullens Virkning bliver stærkere end Rullen E’s, gjennem hvilken selve Hovedstrømmen gaar, og Jærn- kjærnen S S' trækkes op i Rullen T. Herved sænkes Enden c‘ af Vægtstangen c o c', og Kulholderen følger med og formindsker Afstanden. Komme Kulspidserne hinanden for nær, trækkes Jærnkjærnen atter ned i 7i*, og Lysbuens Længde forøges. I selve Lampen, hvoraf Fig. 50 er et Gjennemsnit, er den øvre Kulholder ikke ved Vægtstangen c c' i direkte Forbindelse med Jærncylinderen SS', men indirekte gjennem en Ramme A A, der ikke som Vægtstangen kan svinge op og ned, men af Kulisser tvinges til at bevæge sig i vertikal Retning. Rammen bærer et lille Tandhjul r og et Hæmværk E, som kan sætte Pendulet P i Svingning. Tandstangen Z, som bærer det øvre Kul, griber ind i Hjulet r. Naar Rammen A A staar i en bestemt Stilling, saa er Pen-