Beretning om Bornholms Industri-Udstilling
i Rønne 1881

 8 Os vinker ej Navnkundighedens Hæder for Høltedaad paa Industriens Felt, ej heller Guldets Strøm, der gjerne træder i Sejrens Spor, som vide vorder meldt. Vi mønstr« her vor Idræts Værd og Stade i Forhold blot til Stedets Tarv og Kaar, og de, som kjæmpo med, vil være glade - naar deres Værk om sikker Fremgang spaar. L —<1. Efter at denne Sang var afsungen, talte „Rønne Haandværker- og Industriforening“s Formand. Amts- forvalter Lütken, saaledes: „At. Industrien i vore Dage har gjort og endnu fremdeles gjør store Fremskridt, kan vol betragtes som en Kjendsgjerning, der ikke behøver nærmere at paavise^. Medens (lotte i og for sig maa anses for glædeligt, kan det dog ikke nægtes, at denne raske Udvikling har taget en Retning, som medfører en Fare for Haandværket og don saakaldte lille Industri, der for Øjeblikket befinder sig under vanskeligo Vilkaar paa Grund af den bestandig more trykkende Konkurrence med Maskinerne og den store Industri. Hvor mange Gjenstande, der tidligere alene frembragtes paa haand- værksmæssig Maade, blive nu ikke tilvirkede, paa Ma- skine. Jeg skal exempelvis blot anføre Klæder, Fod- tøj og Møbler, om hvilke Ting Ingen her i Landet blot for en Snes Aar siden tænkte at do kunde frombrin- ges paa Maskiner, og der er vel nu snart ikke mange Haandværk tilbage, som ikke paa en eller anden Maade begynde at føle Trykket af denne stedse sti- gende Konkurrence mod Maskinerne. Dot er da et Spørgsmaal, der maa paatrænge sig Enhver der beskjæftiger sig med disse Anlig- gender, hvad Haandværkerne og de mindre Industridri- vende skulle gjøre for at modtage denne Konkurrence. Naar jeg her skal gjøre et. Forsøg paa ganske kort at besvare dette Spørgsmaal, skal jeg først sige hvad de ikke skulle gjøre. Do skulle for det Første ikke læggo Hænderne i Skjødet, fordi do mistvivle om et heldigt Udfald. Det forbyder sig jo ogsaa paa en Maade af sig selv, thi hvoraf skulde de da leve. Bedre vilde det altid være at søge sig en mere indbringende Virksomlied, men for den, der engang er kommet ind i et bestemt Haandværk. vil det dog altid være van-