Den Elektriske Kraftoverførings Udviklingshistorie
Tale Holdt Ved Den Polyt. Læreanstalts Eksamensafslutning Den 4. Februar 1919

10 Aar fremherskende kolossale Udvikling af Høj- spændingstekniken. Det er indlysende, at saavel de af Brown og Dobrowolsky udførte Forsøg og Konstruktioner saa- vel som Planerne til Kraftoverføringen til Frankfur- terudstilling vakte en stor Opsigt, og at de i de for- skellige tekniske Tidsskrifter blev gjort til Genstand for en indgaaende Diskussion. Det manglede heller ikke paa Skeptikere, som rystede paa Hovedet og ansaa det hele for Fantasiprojekter; saaledes beviste en Ingeniør, at hele Anlægets Virkningsgrad kun vilde kunne beløbe sig til ca. 12 pCt., idet man af de i Lauffen værende 300 H. K. i Frankfurt kun vilde kunne disponere over 37 H. K., hvilket skulde skyl- des dels Afledning og dels Ladningsfænomener og dielektrisk Hysteresc; en Professor i Fysik udtalte endda i sine Forelæsninger, at al Elektroteknik var Humbug, men Skæbnen vilde rigtignok, at vedkom- mende forinden sin Død opnaaede at blive Professor i Elektroteknik. Blandt Skeptikerne var mærkelig nok ogsaa Edison, som paa dette Tidspunkt opholdt sig i Berlin; han blev af Dobrowolsky indbudt til at bese en ny af Allgemeine Elektricitåtsgesellschaft konstrueret Vekselstrømsmotor, men udtalte, at Vekselstrøm ikke interesserede ham, da den aldrig' vilde faa praktisk Betydning, og han gik heller ikke derhen. Nutiden har imidlertid til fulde bevist, i hvor høj Grad Skeptikerne skulde faa Uret, og det blev iøvrigt allerede i 1891 ved Udførelsen af Kraftover- føringen Lauffen—Frankfurt bevist paa den eklatan- teste Maade. Dette Anlæg, der var projekteret af Oscar v. Miller, medens Detaljerne var udførte af Brown og Dobrowolsky, aabnede med ct Slag og paa den haandgribeligste Maade Verdens Øjne for den