Den Elektriske Kraftoverførings Udviklingshistorie
Tale Holdt Ved Den Polyt. Læreanstalts Eksamensafslutning Den 4. Februar 1919

var ganske vist ikke muligt med de forhaandenvæ- rende Konstruktioner af Jævnstrømsmaskinerne, men imidlertid var Vekselstrømssystemerne efter- haamden dukkede op, og især Ferraris’, Dobro wol- skys, Wenstrøms og Browns Opfindelser paa Vek- selstrømsniotorernes Omraade, Tesias Opfindelse af de flerfasede Systemer og Déri, Blathy og Ziper- nowski’s Opfindelse af Transformatoren medførte, at man blev i Stand til at slaa ind paa ganske nye Baner og saaledes, at der for Elektroteknikerne uåb- nede sig nye Arbejdsfelter af ganske uanet Række- vidde. Ved de nævnte Opfindelsers Fremkomst saa man sig nu i Stand til at anvende omtrent lige saa høje Spændinger, som Energien og Afstanden gjorde det nødvendigt, og man var ved Hjælp af Transfor- matorer og Vekselstrømsmotorerne i Stand til paa Forbrugsstederne at fordele og omforme Energien til enhver praktisk brugelig Form. Der blev ogsaa i Aarene fra 1885 til 1892 arbejdet rastløst paa den praktiske Løsning af Spørgsmaalet, og især var det v. Dolivo Dobrowolsky ved Allgemeine Elektricitåts- gesellschaft i Berlin og C. E. L. Brown ved Maskin- fabriken Oerlikon i Schweiz som med rastløs Iver kastede sig over Problemerne, og det er i Hoved- sagen disse to Mænd, som Verden i Dag kan takke for den elektriske Kraftoverførings Goder. Medens Dobrowolsky særlig kastede sig over Forbedringen af Vekselstrømsmotorer og Transformatorer, be- skæftigede Brown sig i det væsentlige med selve Ge- neratorerne og hele Kraftoverføringssystemet, og der fandt stadig et ret intimt Samarbejde Sted mellem dem. I 1890 oprettede Brown paa selve Fabriken i Oerlikon et Forsøgsanlæg, ved hvilket det lykkedes