Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

1Q2 Arkimedes. naaet temmelig vidt. Den store Euklide s, der var Arkim edes’s umiddelbare Forgjænger (han levede om- kring 300 f. Chr.), havde samlet og sat i System det Væsentligste af, hvad der indtil hans Tid var opdaget i Mathematiken; han har givet os Elementerne eller Be- gyndelsesgrundene i Geometrien, og hans Værk er saa udmærket i sit Slags, at det den Dag idag med enkelte Forandringer benyttes overalt i den civiliserede Verdens Skoler. Men en væsentlig Mangel var der; i Euklids Skrift behandledes ikke Beregningen af de krumme Linier; saaledes fandtes Intet om Cirkelens Omkreds og Indhold, Kuglens Overflade og Kubikindhold o. s. v. Arkimedes fyldte denne Lakune. Og han gik vi- dere; han løste ei alene det berømte Problem om Cir- kelens Kvadratur, men han kvadrerede ogsaa Parabelen og fandt Indholdet af Paraboloiden *). Han benyttede til Løsningen af disse vanskelige Opgaver aldeles nye Me- thoder, der i og for sig ere af overordentlig Betydning; thi disse Methoder danne i Virkeligheden Grundlaget for og indeslutte i sig Spiren til hin nye og storartede Reg- ning, der opdagedes mange hundrede Aar senere, og som bærer Navn af Differential- og Integralregning eller Uendelighedsrpgning **). Om den elegante Maade, hvorpaaa Arkimedes har behandlet de mathematiske og mekaniske Problemer, hvor- med han har beskjæftiget sig, kan alene Videnskabs- manden, der studerer hans Skrifter, erholde en klarFor- staaelse, men allerede den græske Historieskriver Plutark *) Det Legeme, der fremkommer ved at dreie en Parabel om sin Axe; Parabelen er en aaben oval Linie. **) Opdagedes af Newton og Leibnitz i Slutningen af det 17de Aarhundrede.