Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1882

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5(04)

DOI: 10.48563/dtu-0000268

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
26 Den moderne Naturvidenskab og i hans Sted sætte Naturkræfterne. Dette er imidlertid en dyb Misforstaaelse. Ganske vist er der optraadt Naturforskere, som har villet bekæmpe Bibelens Lær- domme ved Hjælp af Naturvidenskabens Opdagelser paa visse Omraader, men (lette er ikke Naturvidenskabens Skyld som saadan. Hvor mange Theologer og Filosofer er ei optraadt som Religionens Modstandere? Hvis man vilde tælle Antallet paa begge Sider, mon man ikke skulde finde fuldt saa mange paa de sidstes Parti? Der har akid været og vil altid være vantroende Mennesker, som søge at nedbryde Religionen, og de findes blandt alle Klasser af Samfundet. Paa den anden Side finder man heldigvis ogsaa religiøse og troende Mænd blandt alle Klasser. Og netop af Naturforskere finder man blandt de sidstes Tal Mænd med Navne som Kepler, Pascal, Newton, Faraday, hvilke høre til de største Aander, som liar levet. Jo mere man lærer Menneskene at kjende, vil man finde, at Tro og Vantro er ei beroende af deres Studium og deres jordiske Sysler; det liar en dybere Grund og afhænger til Slutning af Hjertet og Villien. Men er det saa, at en vantro Theolog og Filosof kan finde Grunde mod Kristendommens Lære i selve Bibelen, skulde det saa forundre, at en vantro Naturforsker kan finde dem i Naturvidenskaben? Hvad Mennesket ønsker, det tror det at finde, og begynder cl et med Had i Hjertet at angribe en Person eller en Sag, saa benytter det hen- synsløst selv de urimeligste Ting. Er nu vedkommende en skarpsindig og kløgtig Person, saa optræder han som Advokat for sin Part, og vil — ofte maaske sig selv ube- vidst — søge at gjøre sort til hvidt og hvidt til sort. Hvor let kan ikke cn saadan fordreie Sandheden for den