Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

60 Om Varmen og dens Natur. maskiner, som arbeide ved Hjælp af Varme, der frem- kommer ved Forbrænding af Kul eller Træ, arbeide alt- saa i Virkeligheden ved Solvarme. Ja man kan ikke nævne nogen Varme, nogen Bevægelse, noget Arbeide lier paa Jorden, som ikke i sin sidste Grund skyldes Solen. De elektriske Strømme, der bevæge sig rundt Jordlege- met, saavelsom Lynilden og Tordenen i Atmosfæren er Solen Aarsag i, Dyrs og Menneskers Arbeide er Solens Arbeide ikke blot, forsaavidt som de ikke kunne existere uden Solen, men i egentligste Forstand. Kunde man maale og udtrykke i Tal paa den ene Side den Mængde Varme, som Solen i Aarenes Løb har tilført Jorden, og paa den anden Side maale det mekaniske Arbeide, som er udført her paa Jorden, derpaa ved Hjælp af det me- kaniske Vårme-Ækvivalent udtrykke det i Varme samt dertil lægge al den Varmemængde, som ligger magasineret i Planternes og Dyrenes Legemer, som indeholdes skjult (latent) i Atmosfæren, i Havet, i Floder, Bække og Kil- der og i selve Jordlegemet samt endelig beregne Tabet af Varme ved Udstraalingen i Verdensrummet, skulde man finde, at disse Tal vare ligestore. Denne Paastand kan synes noget dristig. Den er dog kun en Følgeslut- ning eller Konsekvents af en af den moderne Videnskabs smukkeste og mest storartede Læresætninger, nemlig denne: «Verdenssysteinets Energi er en uforanderlig Størrelse.» Vi skulle søge at forklare, hvad herved forstaaes. Vi have omtalt, at et Arbeide, der forbruges og altsaa tilsyneladende forsvinder, forvandles i Varme. Naår man saaledes banker uied en Hammer paa en Ambolt, saa