Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Om Varmen og dens Natur. 59 i Damp — er endnu meget større. Men Solens Arbeide er hermed ikke endt. Hele Planteverdenen og den deraf afhængige Dyreverden skylder Solens Lys og Varme sin Existens. Plantens Rødder opsuger Vandet, der inde- holder opløst forskjellige af Jordens mineralske Stoffe; under Paavirkning af Sollyset og Varmen tilgodegjør Planten disse Stoffe, adskiller det i Vandet indeholdte Vandstof og Surstof, optager det i Kulsyren indeholdte Kulstof, medens dens Blade udaander Surstof. Luften, der bestaar af Kvælstof og Surstof, tilsat med vexlcnde Mængder af Kulsyre og Vanddampe, lider et stadigt Tab af Surstof ved Dyrenes Indaanden, hvorved forbruges Surstof til Blodets Rensning, medens deres Udaanden forurenser den med Kulsyre. Det er af denne Grund Luften i et Værelse efter nogen Tids Forløb bliver kvalm og tung at aande i, naar flere Mennesker opholde sig deri. Det er Planterne, som renser Luften ved at optage Kulsyren og Vanddampene, opløse samme i sine Grund- stoffe, og derpaa gjennem Bladenes utallige Aandehuller udaande det frigjorte Surstof. Man kan — seet fra et mekanisk Standpunkt — betragte Planterne og Dyrene sora ligesaamange Maskiner, der arbeide med Solens Varme og Lys som bevægende Kraft. Man kan derfor med Rette sige, at det Brændmateriale, som findes i vore Skove eller i Stenkulsleierne, som ere Rester af For- verdenens mægtige Urskove, er Solens Arbeide, og at de indeholde en Del af Solens Varme eller, som man ofte udtrykker det, er m a g a s i n e r e t S o 1 v a r m e. Den Varme, som frembringes ved at antænde og forbrænde et Stykke Træ eller Kul, er den samme, som den Solen har anvendt forat frembringe dette Træstykke. Alle vore Damp-