Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
9 tagelsen i denne. Anskuelse blev først nærmere paavist i Slutningen af det 18de Aarhundrede, da Lavoisier ved Vægtskaalens Hjælp uafviseligt godtgjorde, at Metaller ved Smeltning i Berøring med Luften tiltage i Vægt, og at denne Vægtforøgelse hidrører fra, at Metallet forbinder sig med Luftens ene Bestanddel (Ilten), og at ogsaa Kul og Svovl ved Forbrænding optage denne Bestanddel af Luften; men medens Metallernes Forbindelse med Ilt ikke er flygtig og derfor fremtræder som et fast Stof, den saakaldte Metal- aske, ere derimod de Forbindelser, som Kul og Svovl danne ved Forbrændingen, luftformige Stoffer, som udbrede sig i Luften og derfor ikke direkte kunne iagttages; den ringe Mængde Aske, som Kul og Svovl kunne efterlade ved For- brændingen, hidrører kun fra tilfældige Indblandinger i disse Stoffer. Medens man før Lavoisiers Tid antog Jord- arter og Metalaske for Grundstoffer og Metallerne for sam- mensatte Stoffer, fremgik af hans Undersøgelser, at den modsatte Anskuelse maatte være den rigtige; Metaller, Svovl, Kul osv. bleve da Grundstoffer, Jordarter og Metalaske der- imod Forbindelser af Metaller med Ilt. Ogsaa langt senere, efterat Lavoisiers Theori havde udøvet sin Indflydelse med Hensyn til Besvarelsen af Spørgs- maalet om, hvilke Stoffer der .burde kaldes Grundstoffer, se vi vort Aarhundredes største Kemikere føre en gjennem mange Aar fortsat Strid om, hvorvidt et af Scheele i Aaret 1774 opdaget Stof, Chlor, som er en Bestanddel af Kog- salt og altsaa findes meget udbredt i Naturen, kunde være et Grundstof eller maatte antages for en Forbindelse af et ubekjendt Grundstof med Ilt. H. Davy og senere Gay Lussac og Thénard bekæmpede den af Lavoisiers Lære om Syrerne som Iltforbindelser følgende Antagelse, at Chlorets Brintfor- bindelse og altsaa ogsaa Chloret selv maatte være en Forbin- delse af Ilt med et hypothetisk Grundstof, medens Berzelius optraadte som denne Anskuelses Forsvarer. Fra begge Sider blev Kampen ført med stor Dygtighed; begge Theorier kunde i samme Udstrækning for-klart1 Chlorets kemiske Egen- 2