Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1887
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 40
UDK: TB gl. 541 Tho
Heri: Om Materiens Enhed
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Da denne periodiske Tilbagevenden af Stoffers almin-
delige kemiske Egenskaber, naar Atomvægten tiltager med
en vis Størrelse, i Aaret 1869 blev drøftet paa en omhyggelig
Maade af Mendelejew, fandtes der endnu flere tomme
Pladser i Grundstoffernes Række; men i Aarenes Løb ere
de blevne udfyldte ved Opdagelsen af de nye Stoffer
Indium, Gallium, Skandium og Germanium; og disse Stoffers
Egenskaber stemme ganske overens med dem, Mendelejew
allerede forud havde angivet for de Stofler, der i Følge deres
Atomvægt maatte komme til at udfylde de aabne Pladser i
Rækken. Uagtet man altsaa, som tidligere omtalt, endnu
ikke er i Stand til nøje at angive Grundstoffernes Egen-
skaber som en mathematisk Funktion af Atomvægten, er
man dog nu naaet saa vidt, at man formaar at angive
Egenskaberne for Grundstoffer, som endnu ikke ere opdagede,
men som i Fremtiden ville komme til at udfylde de tilstede-
værende Aabninger i de opstillede Tabeller; thi Egen-
skaberne ville, saa at sige, blive et Middehidtryk for dem,
der findes hos de Grundstoffer, som paa Grund af Atom-
vægtenes Størrelse ville komme til at indeslutte de forven-
tede nye Grundstoffer i disse Tabeller.
Uagtet de omtalte Forhold ikke med Nødvendighed
føre til Antagelsen af, at vore Grundstoffers Atomer ere
sammensatte Legemer, saa vidne de dog i meget høj Grad
om den store Betydning, som Atomernes Vægt eller rettere
deres Masse har med Hensyn til Stoffets Egenskaber, medens
man paa den anden Side ikke iagttager nogen Nødvendig-
hed for at antage, at Materien, af hvilken de bestaa, maa
være af forskjellig Art. Da man end videre paa Naturviden-
skabens Omraade stedse bør søge Fænomenernes Tydning
paa Grundlag af de mest overskuelige Forudsætninger, saa
føres man uvilkaarlig til Tanken om, at Materien maa være