Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
Da denne periodiske Tilbagevenden af Stoffers almin- delige kemiske Egenskaber, naar Atomvægten tiltager med en vis Størrelse, i Aaret 1869 blev drøftet paa en omhyggelig Maade af Mendelejew, fandtes der endnu flere tomme Pladser i Grundstoffernes Række; men i Aarenes Løb ere de blevne udfyldte ved Opdagelsen af de nye Stoffer Indium, Gallium, Skandium og Germanium; og disse Stoffers Egenskaber stemme ganske overens med dem, Mendelejew allerede forud havde angivet for de Stofler, der i Følge deres Atomvægt maatte komme til at udfylde de aabne Pladser i Rækken. Uagtet man altsaa, som tidligere omtalt, endnu ikke er i Stand til nøje at angive Grundstoffernes Egen- skaber som en mathematisk Funktion af Atomvægten, er man dog nu naaet saa vidt, at man formaar at angive Egenskaberne for Grundstoffer, som endnu ikke ere opdagede, men som i Fremtiden ville komme til at udfylde de tilstede- værende Aabninger i de opstillede Tabeller; thi Egen- skaberne ville, saa at sige, blive et Middehidtryk for dem, der findes hos de Grundstoffer, som paa Grund af Atom- vægtenes Størrelse ville komme til at indeslutte de forven- tede nye Grundstoffer i disse Tabeller. Uagtet de omtalte Forhold ikke med Nødvendighed føre til Antagelsen af, at vore Grundstoffers Atomer ere sammensatte Legemer, saa vidne de dog i meget høj Grad om den store Betydning, som Atomernes Vægt eller rettere deres Masse har med Hensyn til Stoffets Egenskaber, medens man paa den anden Side ikke iagttager nogen Nødvendig- hed for at antage, at Materien, af hvilken de bestaa, maa være af forskjellig Art. Da man end videre paa Naturviden- skabens Omraade stedse bør søge Fænomenernes Tydning paa Grundlag af de mest overskuelige Forudsætninger, saa føres man uvilkaarlig til Tanken om, at Materien maa være