Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

23 den samme for alle Grundstoffers Atomer, og at disses ulige Egenskaber have deres Oprindelse fra den ulige Mængde af Materie, cl. v. s. den ulige store Masse, som er samlet i hvert af de saakaldte Atomer. Men antages Materiens Enhed for alle vore Grund- stoffer, saa opstaar dernæst Spørgsmaalet om, hvorvidt den i hvert enkelt Atom samlede Masse bør antages for en udelelig Helhed eller for en Samling af et større eller ringere Antal primitive, materielle Dele, som sammenholdes paa en hidtil ukjendt Maade, og som vi ikke formaa at adskille. Saafremt den sidste Antagelse skulde være den rette, maatte Atomvægtene tilfredsstille visse Fordringer. For det første maatte Atomvægtene være Multipla af en fælles Størrelse. Denne Fordring tilfredsstilles til en vis Grad; thi, som allerede omtalt, nærme de allerfleste sig saa meget til hele Tal, naar man vælger Brintens Atomvægt som Enhed, at man fristes til at antage en Forurening af Grundstoffet som Aarsag til den som oftest yderst ringe Afvigelse. Det ligger da nærmest at antage, at det fremmede Stofs Egenskaber ere beslægtede med Grundstoffets; thi jo nærmere tvende Stoffer staa i Henseende til Egenskaber, desto vanskeligere er det fuldstændigt at adskille dem fra hinanden, og dersom det ikke fuldstændigt lykkes, vil det faa en Indflydelse paa det formentlig rene Grundstofs Atomvægt) naar denne er forskjellig fra det fremmede Stofs Atomvægt Et mærkeligt Exempel i denne Retning er netop frem- kommet i den seneste Tid. Et Par temmelig sparsomt forekommende Jordarter, som man hidtil havde antaget for at være rene Stoffer, altsaa Ilter af bestemte Grundstoffer, have ved meget omhyggelige Undersøgelser vist sig at være Blandinger af Ilter, svarende til forskjellige Grundstoffer. Vel havde man alt iagttaget, at disse Jordarter viste lidt afvigende Egenskaber, særlig i optisk Henseende, alt efter det Materiale, af hvilket de vare bievne udskilte, men man