Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
27 inende Bygning, uagtet Forskjellen imellem deres Atomvægte er ulige stor, nemlig fra 15 til 17 Enheder. Ogsaa bør fremhæves, at Grupperingen giver en vis Lighed for alle Grundstoffer, hvis Valens er lige, og en anden ligeledes fælles Karakter i Grupperingen for Stoffer, hvis Valens er ulige. Men selvfølgelig bør det givne Billede ikke betragtes som et Udtryk for den virkelige Konstitution, men kun som en svag Antydning af, at Aarsagen til, at Grundstofferne netop have de iagttagne Atomvægte, muligvis maa søges i de saakaldte Atomers symmetriske Bygning. Naar Materiens Enhed, antages for vor Klodes saakaldte Grundstoffer, maa den være gyldig for hele Universet; og ere Grundstoffernes Atomer opstaaede ved Sammenlejring af et større eller mindre Antal af de primitive, materielle Dele efter bestemte Love, maa ogsaa disse have almen Gyldighed og have fremkaldt lig-nende Fænomener paa Universets øvrige Kloder; eller med andre Ord, vor »Jords saakaldtø Grund- stoffer maa gjenfindes overalt i Naturen, hvor Forholdene have naaet det Udviklingstrin, paa hvilket vor Jords Grund- stoffer bleve dannede af den oprindelige Materie. Netop dette er ogsaa Resultatet af de seneste Decenniers omfattende Undersøgelser over Verdensklodernes Bestanddele. Tvende Veje staa aabne for saadanne Undersøgelser. Dels standses af og til en eller anden lille Klode sin rastløse Gang ved Anslag imod. Jorden, og man faar derved en leel Prøve af Materien udenfor vor Jord; muligvis har denne fra tidligste Tider tilhørt vort Solsystem, muligt er det ogsaa, at det er en Del af en fra f jaerne Systemer stammende Masse, der i en Komets Skikkelse i sin Tid har vist sig paa Him- len, men, efter at være bleven fængslet af vor Sol. efterhaanden er bleven fordelt og spredt i mange sinaa Dele over vort Solsystem. Ingen af disse smaa Prøver, som har 4*