Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1887
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 40
UDK: TB gl. 541 Tho
Heri: Om Materiens Enhed
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
været underkastet en Undersøgelse, har givet ringeste An-
tydning af andre Grundstoffer end dem, som findes paa
vor Jord.
En anden mere regelmæssig, men indirekte Vej til
Kundskab om fjærne Kloders Bestanddele byder Lyset, som
Stjærnerne sende til vor Jord; thi dette sætter os i Stand til
endog at føre vore Undersøgelser ud til de fjærneste Egne
af Universet. Vi have derved, lært, at ikke alene vor Sol i
sin Atmosfære indeholder mange af Jordens almindelige
Grundstoffer, men at de ogsaa gjenfindes langt udenfor vort
Solsystems Grænser; thi de fjærne Verdenskloders Lys giver
ved at opløses i Prismet Spektre, som svare til dem, der
ere kjendte fra vor Jords Grundstoffer.
Spektralundersøgelsen af Solens Lys fører os endnu et
Skridt videre med Hensyn til Besvarelsen af Spørgsmaalet
om, hvorvidt Grundstoffernes Atomer kunne antages sammen-
satte af fjærnere Bestanddele. Forholdene paa Solens Over-
flade maa nemlig paa Grund af dens overordentlig høje
Varmegrad være væsentlig forskjellige fra dem, vi kjende
paa Jorden, hvilket allerede fremgaar deraf, at mange
Grundstoffer, der paa Jorden kun findes i fast Tilstand, saa-
som Metallernes store Gruppe, forekomme som Luftarter
eller Dampe i Solens Atmosfære.
Da nu Varmen virker adskillende paa kemiske Forbin-
delser og det i desto højere Grad, jo højere Varmegraden
bliver, saa er det end videre indlysende, at mangfoldige,
maaske de fleste af de paa Jorden hyppigst forekommende
Forbindelser ikke vild.6 kunne bsstaa som saadann© pun
Solen, og at de altsaa endnu ikke ere dannede. Grund-
stofferne maa derfor i stor Udstrækning endnu findes i fri
Tilstand paa Solen, medens dette Udviklingstrin allerede tor
længe siden er overskredet paa Jorden paa Grund af Over-
fladens hurtigere Afkøling. Muligt er det endog, at Varme-
graden er saa høj, at selv mange af vore Grundstoffers Mole-
kuler vilde spaltes i Atomer, og at derfor en stor Del a+
Materien paa Solen endnu bestaar af saakaldte Atomer, og