Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

29 at disses gradvise Forening til Molekuler er en medvirkende Aarsag til Vedligeholden af Solens høie Varmegrad. Føre vi Tanken videre, idet vi antage, at selve Ato- merne af vore Grundstoffer ere sammensatte, saa er det jo muligt, at Varmegraden i Solens Atmosfære kan være saa lioj, at endog en Del af Materien maa kunne forekomme i Ur- tilstanden, og at vi altsaa i Solens Atmosfære maa kunne forefinde i fri Tilstand en Del af de primitive, materielle Smaa- dele, af hvilke Atomerne tænkes opstaaede ved Sammen- lejring. For en saadan Tanke taler for det første den Kjendsgjerning, at Brinten udgjør en saa væsentlig Bestand- del af Solens synlige Masse; ved de voldsomme Udbrud, som jævnlig foregaa paa Solen, kastes uhyre Masser af Brint ofte mange Tusinde Mile ud fra dens Overflade. Der- som man vilde antage Brinten som det primitive Stof, af hvis Atomer andre Grundstotfers Atomer skulde kunne dan- nes ved en Fortætning eller Sammenlejring, svarende til Grundstoffernes Atomvægt, saa vilde Forekomsten af den store Mængde Brint i Solens Atmosfære tale for en saadan Antagelse. Det synes imidlertid, som om et endnu simplere bygget Stof end Brint forekommer paa Solen. Der er Grund til at antage, at det Lys, som et glødende, dampformigt Legeme udsender, er desto mindre sammensat, jo simplere Stoffets Bygning er. Da nu Lyset opløses i sine Bestanddele ved Spektrets Dannelse, maa dette vise desto færre lysende Striber, d. v. s. Arter af Lys, jo mindre sammen- sat det lysende Stof er. Dermed stemmer da ogsaa overens, at Brinten, hvis Atomvægt er den laveste, har et saa simpelt Spektrum, at det kun viser tre lysende Linier i Rødt, Grønt og Blaat. Ved Undersøgelse af Protuberansernes Lys, d. v. s, det, som udgaar fra de oven omtalte, fra Solens Atmosfære udbrydende Brintmasser, iagttager man stedse, samtidig med Brintens tre Striber, en fjerde lysende Stribe i Spektrets gale Del. Denne Lysstribe findes ikke i noget af de bekjendte Grundstotfers Spektrum og maa altsaa efter al Sandsynlighed hidrøre fra et for Solen ejendommeligt Stof. Da nu dets