Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

36 at den lod sig paavise. Den Hovedfaktor, som i dette Til- fælde kommer i Betragtning, er altsaa Tiden; men et Menneskes Levetid er saa kort, at den. lægger store Hin- dringer i Vejen for alle exakte Undersøgelser, til hvilke lange Tidsrum maatte være fornødne. En anden Faktor, paa hvilken man ligeledes væsentlig maatte rette sin Opmærksomhed, naar man vilde tilstræbe en Omdannelse af Grundstoffer, haves i Sollyset, som er Aarsagen til næsten al Virksomhed paa Jorden. Sollyset inde- holder en ubegrænset Virksomhedsmængde og en saa stor Svingningshastighed i sine Bølger, at det maa kunne ind- virke kraftigt adskillende, naar man først faar lært at be- nytte det paa den for en saadan Virksomhed tjenlige Maade. Men des værre formaa vi endnu kun at benytte Lysets Ar- beidskraft i kemiske Øjemed paa en temmelig primitiv Maade i Sammenligning med den Lethed, med hvilken Naturen selv benytter sig af Lyset til ved Bladgi-øntets Hjælp at adskille de stærkest byggede kemiske Forbindelser, saasom Kulsyre og Vand. Der er imidlertid næppe nogen Tvivl om, at der vil komme en Tid, da man vil have lært at an- vende Sollyset paa en ligesaa almindelig og intensiv Maade, som det i indeværende Aarhundrede er lykkedes for den elektriske Strøms Vedkommende, og til den Tid ville sikkert mange Opgaver, som i vor Tid staa som uløselige ved de forhaanden værende Midler, gaa en uventet Besvarelse i Møde. Men om man end ikke nu kan paavise Materiens Enhed, ja ikke engang Muligheden af en Omdannelse af Grund- stofferne, saa er der dog saare meget i vor hidtidige Er- faring, som taler for, at en Løsning af i det mindste en Del af disse Opgaver kun er et Tidsspørgsmaal, der vil finde sin Besvarelse, naar ad Aare vore Midler ere bievne fuld- komnere og Videnskaben har naaet en højere Grad af Moden- hed og Skarpsynethed, der tillader den med mere uhildet Blik at se paa de store Gaader, som Verden frembyder.