Husbygning

106 Betragter man en overskaaren Træstamme, ser man inderst Marven, udenom denne Vedet eller Kærnetræet, udenom dette atter Splinten, som i Regien har en lysere Farve, og endelig Basten og Barken. Kærnetræet er den fasteste og varigste Bestanddel; Splinten er afen løsere Be- skaffenhed og angribes lettere. Træ af samme Træsort er derfor desto værdifuldere, jo mere Kærnetræ og jo mindre Splint det bestaar af. Træets Varighed afhænger i høj Grad af de Forhold, hvorunder det befinder sig med Hensyn til Fugtighed, Varme, Tilgang af Luft og Lys m. v., og de forskellige Træsorters Modstandsevne under de forskellige Forhold er højst ulige. I tør Luft bliver Træet med Tiden skørt og er udsat for at angribes af Orm. De fleste Træsorter staa sig godt i Vand, men ikke i afvekslende Væde og Tørhed eller i fugtig Luft, hvor Træet er stærkt udsat for at raadne: de Sorter, som indeholde enten Harpiks eller Garvesyre i større Mængder, staa sig dog under saadanne Forhold langt bedre end de, i hvilke disse Stoffer kun findes i ringere Mængder. Svamp viser sig mest paa Steder, hvor Træet er i Berøring med indelukket Luft og hvor Lyset ikke har Adgang; den udvikler sig især let hvor der findes kvæb stofholdige organiske Stoffer. Svampen, der har en ube- hagelig muggen Lugt, begynder som en hvid hudagtig Hinde og bliver senere til en korkagtig Masse; dens fine Rødder trænge dybt ind i Træet og destruere det ved at suge Næring til sig af det; den kan ogsaa efterhaanden overtrække Murværk. Frisk fældet Træ, hvori Safterne ere tilstede i uformindsket Mængde, er mere udsat for at angribes end Træ, som i nogen Tid enten har henligget i Luften og derved er blevet til en vis Grad udtørret, eller har ligget i Vand, saa at Safterne tildels ere bievne udvaskede. I Almindelighed holder man paa, at Træet bør fældes i Vintertiden, naar Safterne ikke ere i Cirkulation, cla Er- faringen viser, at sommerfældet Træ langt lettere angribes af Svamp. Lagring i en vis Tid, mindst et halvt Aar, burde gøres til Regel.