Husbygning

121 Slyngværker ere vandret liggende Træforbindelser, som danne et Underlag for Murværket; de bruges i blød eller uensartet Grund for at udbrede og fordele Trykket. Nederst i Grunden, som maa være planeret, lægges to eller flere Stræktømmere parallelt i Murenes Længderetning, med vekslende Stød; Mellemrummene imellem dem udfyldes tæt med Jord, Sten eller Murværk, hvorpaa der paatværs læg- ges et Lag Planker, som befæstes i Stræktømrene med Trænagler. Paa den saaledes dannede Flade anlægges Murværket. Hvor to Murflugter støde sammen, lægges den enes Stræktømmere ovenpaa den andens. Undertiden læg- ges Stræktømrene paa underlagte Tværstrøer, som graves ned i Grunden, eller forbindes ved paakæmmede Tvær- ankere. Man har ogsaa undertiden, især ved lettere Byg- ninger, ladet sig nøje med Stræktømmere med jordfyldte Mellemrum og derover et Lag Grundsten. Hvor Slyngvær- ker anvendes, maa man gøre Hegning paa, at Træet tryk- kes noget sammen og derved giver Anledning til, at Byg- ningen sætter sig; dette har dog i Almindelighed ikke nogen Betydning undtagen hvor man vil bygge nyt til gammelt. I vore Dage bruges Slyngværker meget sjeldent, da man i de fleste Tilfælde vil foretrække en Betonfundering. Pælefundamenter bruges dels hvor den faste Grund ligger saa dybt under Grundvandets Overflade, at der van- skeligt kan udgraves til den, men dog ikke dybere, end at Pælene kunne naa ned i den, dels hvor fast Grund ikke tindes i en Dybde, som der kan naas ned til, idet Pælene da, paa Grund af Friktionen og Grundens Sammentrykning, ere i Stand til at bære en vis Vægt, som vokser med den Dybde, hvortil de nedrammes. Pælene tilspidses forneden efter en firsidet Pyramide med en mindre spids Afstump- ning nederst; den øverste Ende er lige afskaaren. Til Ramningen bruges ved Husbygningsarbejder næsten altid en Maskinrambuk, hvor Ramslaget hæves ved Hjælp af et Spil. Ved større Arbejder bruges undertiden en trans- portabel Dampmaskine til at hæve Ramslaget. Hvor man bruger tunge Ramslag og stor Faldhøjde, bliver Pælenes