Husbygning

123 danne Ankere for de andre. Ligesom ved Slyngværker sammentrykkes Tværtræet, og i højere Grad, fordi Pælenes opad virkende Modtryk virker paa forholdsvis smaa Flader. De forskellige nævnte Ulemper undgaas, naar man i Stedet for en Tømmerafbinding lægger et Betonlag paa Pælene; disse kunne da fordeles mere frit, og Uregelmæs- sigheder i deres Stilling faa mindre Betydning. Man behøver ikke at udgrave saa dybt og sænke Vandspejlet saa meget, da Pælene kunne afskæres højere oppe, end naar der over dem skal lægges Tømmer, da dette jo ikke maa komme op over Grundvandet. Udgravningens Bund stampes fast om- kring Pælene i saadan Dybde, at de afskaarne Pæle komme til at rage omtrent 6 Tommer op over den, og Formene opstilles saaledes, at Betonen paa Siderne kommer lidt udenfor de yderste Pæle, saa at den kommer til at omslutte alle Pælehoved erne. Betonen maa have tilstrækkelig Styrke til at kunne taale Pælenes Modtryk; men Trykket paa Fladeenheden kan dog sikkert uden Fare være noget større end den Belastning, man ellers regner som tilladelig; thi de trykkede Flader ligge jo inde i Betonmassen, og de Smaadele, som umiddelbart optage Trykket, kunne ikke undvige, uden at hele Massen skal sprænges; tænker man sig et Prisme eller en Cylinder af Beton i Pælenes Fort- sættelse, er det klart, at et saadant Legeme, hvis det stod frit, kun vilde taale en langt ringere Belastning end naar clet ligger indesluttet i en større Betonmasse, med hvilken det udgør et sammenhængende Hele. Imidlertid kan det være rigtigt, især hvis Trykket er meget stort, at bruge en stærk Granitbeton i den nedre Del af Laget, som kommer i Berøring med Pælene. Paa Grund af Jordens Sammentrykning ved Piloteringen kunne de yderste Pæle undertiden have Tilbøjelighed til at vandre udefter. For at hindre dette kan man, hvis man ikke vil stole paa den over Pælene anbragte Tværforbindelse, paa de yderste Pælerækkers Yderside fastbolte et Stykke Halvtømmer, en saakaldet Tang, og da forbinde de to Tænger ved Tværankere, som gaa ind imellem Pælene.