Husbygning

126 Fig. 83 viser. Hensigten hermed er, at et paa en enkelt Bjælke virkende Tryk skal forplante sig til Nabobjælkerne og Stivheden derved forøges; men llet vil let fees, at naar - Forholdet er som i Figuren, Fig 83 ville Korsene blive løse naar Bjælkerne tørre ind, og Virk- ningen er da ophævet. En anden Sag er det, naar man, som i England og Nordamerika, hvor denne Konstruktion er almindelig, gør Bjælkerne af Planker med stor Højde i Forhold til Breden og lægger dem forholdsvis tæt sammen; Forholdet kan da være saadant, at Svinclingen endog gør Forbindelsen strammere. Man har ogsaa i Stedet for Bræder brugt to fortløbende Jærnskinner, indflettede overkors imel- lem Bjælkerne og spigrede til deres Over- og Undersider. Forbindelse med Murene. Bjælkerne gaa i Almindelighed et Stykke ind i Ydermurene; naar disses Tykkelse er 2 Sten eller derover, plejer man at lade dem gaa 1 Sten ind; men er Murtykkelsen kun U/2 Sten, lader man dem kun gaa halvt ind, altsaa 3/< Sten, for at de ikke skulle komme for nær til Yderfladen. Det øverste Bjælkelag, som skal forbindes med Tagværket, kan dog, naar det hviler ovenpaa Muren og er beskyttet af Taget, ofte række ud til Murens Yderside eller endog ud over denne. Bjælkerne hvile i Almindelighed ikke direkte paa Murene, men kæm- mes paa en Murlægte, som er et let Stykke Tømmer eller Krydstømmer, der lægges i Murens Inderside og som oftest optager en halv Stens Plads i Breden, Fig. 84. Murlægten med sine Kamme tjener til at anvise hver Bjælke sin be- Fig. 84. stemte Plads og skaffe den et fast Leje; den fordeler Trykket paa Muren og be- skytter den mod Stød ved Bjælkernes Oplægning, hvorved Sten let kunde løs- rives, naar den ikke var der. I sjeldnere Tilfælde, hvor Bjælkerne hvile ovenpaa Murene og et større Tryk skal fordeles, bruges Murlægter af Halvtømmer eller to Murlægter. Hvor man har store