Husbygning

139 Fod- og Hovedstykket og erstattes af Bjælker, Fig. 99; kun i den nederste Etage bibeholdes Fodstykket. Ligge Bjælkerne tværs over Bindingsværksvæggen, blive de nedkæmmede i Hovedstykket og den næste Etages Fodstykke kæmmet paa Bjælkerne. Imellem Stolperne indtappes vandrette Løsholter; hvor de støde paa Skraabaandene, skæres de stumpt imod disse og fæstes med Søm. Over Dør- og Vinduesaabninger, hvor Løsholteme skulle bære det over- liggende Murværk uden at være under- støttede franeden, indsættes de med Forsats, Fig. 100. De øvrige Løs- holter gøres i den nyere Tid ofte af Bræder, fordi man derved vil for- mindske de med Indsvindingen for- bundne Ulemper. Naar et Bindingsværks Skille- rum skal anbringes paa et Bjælke- rig. 100. lag uden at understøttes nedefra, bliver det fordetmeste sprængt, d. v. s. man anbringer et Hængeværk i Væggen; dette er især nødvendigt naar Bindingsværket skal ucl- mures. Skal der i Væggen være en Døraabning, maa den sættes i Midten; Hængeværket faar da to Hængesøjler, en paa hver Side af Aabningen, Fig. 101, og Dørløsholtet tjener som Spændrigel. Det kan ofte være ønskeligt at gøre Tømmeret i Hængeværket svæ- rere end det øvrige Bindings- værkstømmer; men naar Væg- gen skal være bindig i bægge Sider, maa man nøjes med at forøge den ene Tværelimension og bruger da Halvtømmer. I Stedet for saadanne Spræng Fig. 101. bruges ogsaa Hængestænger af Jærn, som fra Enderne af Hovedstykket gaa skraat ned til Fodstykkets midterste Del; det er i Almindelighed flade Skinner, som lægges paa bægge Sider og indlades i Træet.