Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
for store. Til større
Fig. 104.
underliggende og en overliggende Bjælke eller imellem Ind-
skudet og Loftsforskallingen, og fastsømmes med Enderne,
hvorpaa det andet Lag paasømmes vandret eller paaskraa.
Undertiden danner man en Art sprængt Skillerum ved at
anbringe det andet Lag i to modsatte skraa Retninger
imod en Midtlinje, Fig. 104. Til det lodrette Lag bruges
i Reglen 5/4" Bræder; til det andet Lag bruges ofte 3/4"
Bræder, naar Fladerne ikke ere
flader bruges to Lag 5/4 “ Bræder,
og i meget store Flader, hvor
der ikke kan opnaas tilstræk-
kelig Stivhed paa denne Maacle,
kan man bruge to Lag U/g"
Bræder eller maaske bedre tre
Lag, hvoraf det midterste er
IV2" og de to yderste 3/<°.
Plankevægge bruges kun i sjekinere Tilfælde, hvor der
fordres en stor Styrke og Stivhed. De bestaa i Reglen af
et enkelt Lag sammenpløjede Planker. Undertiden bruges
Planker i Forbindelse med Bræder, idet man opstiller en
Række lodrette Planker, sædvanligen ikke tæt sammen
men med større Mellemrum, og slaar Bræder paa Siderne
(forskaller).
Lægtevægge bruges hvor man ønsker, at der skal være
Passage for Lys eller Luft; de forekomme især i Kældere
og Loftsrum.
Beklædning af Vægflader med høvlede og pløjede
Bræder bruges undertiden til Beskyttelse mod Stød o. s. v.
Hertil bruges i Reglen tynde gennemskaarne Bræder, som
oftest med Høvl paa Kanten. Foroven og forneden afslut-
tes med en vandret Liste. Ofte er Beklædningen kun et
Panel, som dækker den nederste Del af Væggen.
Lofter.
Loftsforskalling er et Lag Bræder, som befæstes under
Bjælkerne og altsaa skjuler disse nedefra. I Almindelighed
bliver Forskallingen røret og pudset paa Undersiden, saa