Husbygning

158 især kan være Fare for hvis det springer udenfor Muren, paa Grund af det for omtalte opadgaaende Vindtryk. Aasetage. Spærene kæmmes her paa vandret liggende Stykker Tømmer, de saakaldte Aase (eller Fetter), der atter bæres af sværere Hovedbindter, som anbringes i større indbyrdes Afstande, hyppigst 5 til 6 Alen; disse maa selvfølgelig være solidt understøttede og bør derfor ikke anbringes over Muraabningerne men over Mellemrum- mene imellem dem. Aasene danne altsaa en Art Dragere for Spærene, og Hovedbindterne atter for Aasene. Naar Aasene lægges tilstrækkelig tæt, kunne Spærene være ganske lette; de gøres da ofte af Halvtømmer. Spærene kunne for- deles uafhængigt af Hovedbindterne; i de fleste Tilfælde lægger man dog et Spærfag over hvert af disse. Naar der paa Taget skal anbringes en Brædebeklædning, udelader man undertiden Yderspærene, lægger Aasene tættere og sømmer Beklædningen paa dem. Paa stejlere Tage have Aasene Tilbøjelighed til at kæntre; dette forhindres ved Træklamper, som fastsømmes paa Hovedspærene. Aasekonstruktioner bruges især til store Tagværker eller hvor Bjælkelaget og Taget alene skal hvile paa Yder- murene, eller hvor der ikke skal være nogen Adskillelse imellem Tagrummet og det nedenunder værende Rum. For Tagværkets Skyld behøves der nemlig her kun Bjælker under Hovedbindterne, og disse kunne være Hængeværker, som bære Bjælken op. Hvor Tagværket saaledes er synligt nedefra, bliver clet ofte høvlet. Skal der indlægges et helt Bjælkelag, kan dette enten anbringes saaledes, at der imel- lem Bindtbjælkerne lægges andre Bjælker, som kunne bæres af Dragere, ophængte i Hængeværkerne, eller man kan lade Bindtbjælkerne være Dragere og lægge Bjælkerne paalangs. Fig. 120 viser et Aasetag med enkelt Hængestolpe i Hoved- bindtet; fra denne gaar der til hver Side et Skraabaand ud under Hovedspærene eller Stræberne og støtter dem midt- vejs; fra disse Knudepunkter kan der igen anbringes Bolte ned igennem Bjælken, hvis man vil have den baaren op paa tiere Punkter. Det er heldigst naar Aasene, saaledes som her, kunne lægges over Knudepunkter, saa at Hovedspærene