Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
virkes af strækkende eller bøjende Kræfter, men nu ikke
saa meget som tidligere.
Parallele Bindter. Disse kunne i deres simpleste Form
bestaa af et Par Spær, sammenholdte af en Trækstang
imellem Fodpunkterne, saa at det hele danner en ligebenet
Trekant; bliver Trækstangen lang, ophænges den i en
Bærestang, som gaar fra dens Midte op til Kippen, altsaa
efter Trekantens Højde. En saadan Form anvendes dog
kun sjeldent; i Almindelighed vil man understøtte Spærene
paa eet eller flere Mellempunkter, og man faar da et System
af Stænger, hvoraf nogle gøre Tjeneste som Trækstænger,
andre som Stivere. Til Spærene bruges i Reglen T-Jærn
eller Bjælkejærn, eller man sammensætter dem af to Vinkel-
jærn eller U-Jærn, som Forbindelsesstængerne gaa ind imel-
lem. I svære Tagværker med store Afstande imellem
Støttepunkterne bruges undertiden Plade- eller Gitterdra-
gere som Spær. Til Trækstænger bruges mest fladt Jærn,
enkelt eller dobbelt, eller rundt Jærn, men ogsaa andre
Former; det retter sig efter Inddelingen og Sammenføj-
ningernes Beskaffenhed hvad der er hensigtsmæssigst. Til
Stivere bruges Vinkeljærn, T-Jærn, U-Jærn eller Bjælke-
jærn, eller de udføres af Støbejærn og gives da ofte et
korsformigt Tværsnit, hvis Dimensioner aftage fra Midten
mod Enderne. For at Stiverne ikke skulle behøve for-
holdsvis store T værdi mensioner, søger man at indskrænke
deres Længde saa meget som muligt; Trækstængerne
kunne derimod uden Skade have betydelige Længder. Under-
tiden kan en Forbindelsesstang blive udsat snart for Træk
og snart for Tryk; den bør da konstrueres som Stiver, men
kun ikke gøres af Støbejærn. Naar Spærene ere støttede
saaledes, at der er et Knudepunkt under hver Aas, og de
altsaa ikke paavirkes af bøjende men kun af sammen-
trykkende Kræfter, blive de undertiden udførte af Støbe-
jærn. Med Hensyn til Sammensætningen af Bindterne i
deres Hovedformer kan man følge to forskellige Principer.
Bindter med armerede Hovedspær. I Fig. 141 er der
midt under hvert Hovedspær en Stiver, forbunden med to
Trækbaand til Spærets Ender, og de to saaledes armerede