Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
176 virkes af strækkende eller bøjende Kræfter, men nu ikke saa meget som tidligere. Parallele Bindter. Disse kunne i deres simpleste Form bestaa af et Par Spær, sammenholdte af en Trækstang imellem Fodpunkterne, saa at det hele danner en ligebenet Trekant; bliver Trækstangen lang, ophænges den i en Bærestang, som gaar fra dens Midte op til Kippen, altsaa efter Trekantens Højde. En saadan Form anvendes dog kun sjeldent; i Almindelighed vil man understøtte Spærene paa eet eller flere Mellempunkter, og man faar da et System af Stænger, hvoraf nogle gøre Tjeneste som Trækstænger, andre som Stivere. Til Spærene bruges i Reglen T-Jærn eller Bjælkejærn, eller man sammensætter dem af to Vinkel- jærn eller U-Jærn, som Forbindelsesstængerne gaa ind imel- lem. I svære Tagværker med store Afstande imellem Støttepunkterne bruges undertiden Plade- eller Gitterdra- gere som Spær. Til Trækstænger bruges mest fladt Jærn, enkelt eller dobbelt, eller rundt Jærn, men ogsaa andre Former; det retter sig efter Inddelingen og Sammenføj- ningernes Beskaffenhed hvad der er hensigtsmæssigst. Til Stivere bruges Vinkeljærn, T-Jærn, U-Jærn eller Bjælke- jærn, eller de udføres af Støbejærn og gives da ofte et korsformigt Tværsnit, hvis Dimensioner aftage fra Midten mod Enderne. For at Stiverne ikke skulle behøve for- holdsvis store T værdi mensioner, søger man at indskrænke deres Længde saa meget som muligt; Trækstængerne kunne derimod uden Skade have betydelige Længder. Under- tiden kan en Forbindelsesstang blive udsat snart for Træk og snart for Tryk; den bør da konstrueres som Stiver, men kun ikke gøres af Støbejærn. Naar Spærene ere støttede saaledes, at der er et Knudepunkt under hver Aas, og de altsaa ikke paavirkes af bøjende men kun af sammen- trykkende Kræfter, blive de undertiden udførte af Støbe- jærn. Med Hensyn til Sammensætningen af Bindterne i deres Hovedformer kan man følge to forskellige Principer. Bindter med armerede Hovedspær. I Fig. 141 er der midt under hvert Hovedspær en Stiver, forbunden med to Trækbaand til Spærets Ender, og de to saaledes armerede