Husbygning

193 ene Ende bukkes ind i Falsen og med den anden sømmes fast til Forskallingen. Saadanne Hæfteblik anbringes baade i Banefalsene og i Tværfalsene; ved stejlere Tage bøjer man dem ind imellem Forskallingsbræderne og sømmer dem fast paa Bagsiden. Langs Tagryggen samles de med en staaende Fals. Ved Tagskæget lader man Pladerne løbe ud og danne en Vandnæse, og bøjer dem derpaa tilbage og sømmer i Kanten af Forskallingen, Fig. 162. Flade Tage maa have saa stor Hældning, p.g 1(.„ at Vandet kan løbe over Tværfalsene (1:12). Da det stive Metal ikke slutter tæt til Forskallingen, men ligger i Buler, egner det sig ikke til at gaa paa, med mindre man ovenpaa Taget lægger et Tremmegulv. Bly giver ogsaa et varigt Tag, men dog ikke i samme Grad som Kobber. Pladerne maa være tykkere, og paa Grund heraf og Metallets store Vægtfylde bliver Taget tungt. Ved Ildebrande smelter det ned, hvorved Ildens Ud- bredelse lettes og Slukningsarbejdet vanskeliggøres. Til Tækning paa meget stejle Tage gør dets Vægt i Forbindelse med dets Blødhed det uskikket; derimod kan det bruges paa meget flade Tage, hvor det dog undertiden kan have Tilbøjelighed til at revne. Ligesom Kobberet bruges det heller ikke i stor Udstrækning paa Grund af Bekostningen. Dets Fortrin er den Lethed, hvormed det bøjes og loddes, og det er derfor særlig skikket til at danne mere sammen- satte Former. Blypladerne have i Almindelighed en Brede af imellem 1 og IVa Alen (hyppigst 28'0 og en Længde af 4 til 5 Alen, men kunne faas indtil 15 Alen lange. Vægten kan være fra 15 til 30Pd. pr. Alen; de tykkeste Plader bruges til Altantage. Paa Grund af den store Vægt bør man ved almindelig Afstand imellem Spærene udføre Forskallingen af IV2" Bræder. Paa stejlere Tage blivé Pladerne langs Overkanten sømmede tæt med store bred- hovede Søm, og Underkanten lægges 6 til 8 Tommer over den underliggende Plade uden videre Forbindelse, da Blyet ved sin Vægt og Blødhed vil slutte sig tæt sammen. Banerne forenes ved staaende False ligesom Kobber. Paa 13