Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
203 er overført paa Vinduer af samme Størrelse til andre Tage. De almindelige Størrelser ere 1, 2, 4, 6, 9 og 12 Stens, af hvilke 4 og 6 Stens bruges mest. Glasset lægges i False paa Siderne og foroven; forneden kan der ingen Fals være, da den vilde stoppe for Vandafløbet; men Glasset maa her skyde lidt ud over Rammen. Tværsprosser maa helst undgaas eller være uden Fals og ligge under Glasset, saa at de kun tjene til at støtte det. Saadanne Tagvinduer udføres meget almindeligt af Støbejærn, men ofte ogsaa af Zinkplade, eller bedre af galvaniseret Jærn, da det er stivere. Faste Tagvinduer bruges især hvor man skal have større Glasflader for at faa Lys til Lokaler, der skulle have Overlys; de kunne være saa store, at de optage hele Tag- flader og saaledes blive til Glastage. Naar de ligge over opvarmede Rum, vil der samle sig Dugvand paa deres Underside, og hvis Glasset har tilstrækkelig stor Hældning, vil dette Vand løbe ned ad Glasfladen og samle sig veel dens nederste Rand, hvorfra det da ikke bør kunne dryppe ned i Lokalet, men enten maa opsamles i en Rende med indvendigt Afløb eller ledes ud paa Taget. Hældningen af Glasfladen bør mindst være 1: 2, hellere 2 : 3. Kit og andre Tættemidler (Filt, Kautschuk m. m.) give ikke altid nogen paalidelig Vandtæthed; det kan være rigtigt at tætte for at lukke for Træk, Støv og Fygesne; men bedst er det, naar Regnvandets Afledning sikres ved Konstruktionen, uden at der gøres Regning paa saadanne Hjælpemidler. Foroven kan Tæthed let opnaas, fordi Vandet her flyder bort fra Glassets Kant; men langs de Kanter, som løbe ned ad Taget, maa man gaa ud fra, at Vinden vil drive Vandet lien til Kanten, og at det vil gaa ned omkring denne; man opfanger det da i smaa Render, som enten dannes ved Formen af Karmen og Sprosserne eller ere udførte af Metalblik og befæstede til Siderne af dem; disse Render, der ikke maa være altfor smaa for ikke at tilstoppes, udmunde over Tagfladen eller forbindes med et indvendigt Afløb. Sprosserne gøres ofte af Zinkplade, med en saadan Form, at cle danne baade False og Render, Fig. 172, og hvis de have en større Længde, kunne de gøres stivere ved Indlægning af fladt Jærn paa Højkant, Fig. 173.