Husbygning

209 op over Taget, og ovenpaa Spærenes nederste Del en For- skalling, og i den saaledes dannødø Vinkel beklæde med Metal. Paa Paptage over midlertidige Bygninger er det al- mindeligt at danns 6n Art Rende vød ovenpaa Pappet at sømme en Lægte langs Tagskæget, men i en skraa Retning lidt opad Taget til Lettelse for Afløbet. Nedløbsrør udgaa fra Bunden af Tagrenderne og føre "Vandet ned til Jorden. Over Nedløbet lægges ofte i Tag- renden en Rist (i Reglen korsformig) for at forhindre, at høret stoppes af Blade fra Træerne, Papirstykker m. m. I1 orcletmeste lægges Nedløbsrørene udenpaa Bygningen og udføres af Zink eller sjeldnere Kobber; de lægges ikke tæt til Muren, men et lille Stykke fra, da Muren ellers holder sig fugtig bagved Røret, hvorved dette hurtigere fortæres. Rørenes Diameter er hyppigst 3 eller 4 Tommer; de sammen- sættes af Stykker, der have Pladens Længde, hvilke skydes i hinanden uden at loddes. De fastholdes af Rørstifter eller Rendestifter, sombestaa af en Bøjle, der ender i en Spids, som slaas ind i Muren, , Fig. 179. Man har ogsaa Rørstifter, der h gribe om Røret med en Ring, som er forsynet /J med et Hængsel, saa at den kan aabnes; man kan da lade Stiften blive siddende i Muren naar Renden skal tages ud for at istand- Fig> 179> sættes eller fornyes. For at Rørene ikke skulle glide ned, have cle paa For- siden paaloddede Næser af Plade, som hvile paa Rendestifternes Over- kant, og for at holde dem ud fra Muren, lodder man paa Bagsiden Afvisere af smaa Stykker Rør. Skarpe Knæk paa Rørene bør helst undgaas, da derved saadanne let sker Tilstopninger. Den øverste Del, som fra Tagrenden skal føres ind til Muren, trækkes i Almindelighed enten skraat ned med to stump- Fig. 180. vinklede Knæ, Fig. 180, eller bedre, gives en S-formig Bøjning, 14