Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
enten alle have samme Retning eller gaa i forskellige Ret-
ninger, saa at de danne et Mønster.
Sammenstemte Døre bestaa af en sammenstemt Ramme
med Fyldinger i; at Rammen er sammenstemt vil sige, at
den er samlet med Tapper i indstemte Huller. Tapperne
indsættes med Lim og forkiles. Rammen gøres som oftest
af IVg" Træ; til større Døre, især Yderdøre, bruges 2" Træ.
Breden af Rammetræet er i Reglen 4 til 5 Tommer. De
yderste Rammestykker paa Siderne ere gennemgaaende i
hele Dørens Højde, og Tværrammestykkerne indtappes i
dem. Fyldingerne, der fordetmeste ere af tyndere Træ
end Rammen, ere kileformigt tilspidsede i Kanterne og gaa
ind i Noter; de gaa ikke helt tilbunds i Noterne, men
klemmes ind imellem disses Kanter. Dørene kunne være
enten stumpt sammenstemte, naar de imod Fyldingerne
vendende Kanter af Rammen ere plane og vinkelrette paa
Sidefladerne, eller de kunne have Høvlpaa Rammestykkerne
(kelede Døre), Fig. 189; det sidste bruges almindeligt, hvor
der ikke lægges meget ringe Vægt paa Udseendet. I
Hjørnerne kan Høvlen være overstukken, d. v. s., at det
ene Rammestykkes Høvl gaar ind i det anclets, forudsat,
at Høvlens Form tillader det; hvis ikke maa den samles
paa Gæring, d. e. efter Vinklernes Halveringslinje. Ved
Indtørring af Træet ville Gæringerne aabne sig, og der bliver
Fig. 189.
Fig. 190.
da smaa Huller igennem Døren; dette kan dog undgaas
naar man indsætter smaa Stykker Blik, som gaa ind i
Indsnit i Gæringsfladerne og i Fyldingernes Hjørner. Naar
man vil give en Dør et fyldigere Udseende, kan man an-