Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
220 enten alle have samme Retning eller gaa i forskellige Ret- ninger, saa at de danne et Mønster. Sammenstemte Døre bestaa af en sammenstemt Ramme med Fyldinger i; at Rammen er sammenstemt vil sige, at den er samlet med Tapper i indstemte Huller. Tapperne indsættes med Lim og forkiles. Rammen gøres som oftest af IVg" Træ; til større Døre, især Yderdøre, bruges 2" Træ. Breden af Rammetræet er i Reglen 4 til 5 Tommer. De yderste Rammestykker paa Siderne ere gennemgaaende i hele Dørens Højde, og Tværrammestykkerne indtappes i dem. Fyldingerne, der fordetmeste ere af tyndere Træ end Rammen, ere kileformigt tilspidsede i Kanterne og gaa ind i Noter; de gaa ikke helt tilbunds i Noterne, men klemmes ind imellem disses Kanter. Dørene kunne være enten stumpt sammenstemte, naar de imod Fyldingerne vendende Kanter af Rammen ere plane og vinkelrette paa Sidefladerne, eller de kunne have Høvlpaa Rammestykkerne (kelede Døre), Fig. 189; det sidste bruges almindeligt, hvor der ikke lægges meget ringe Vægt paa Udseendet. I Hjørnerne kan Høvlen være overstukken, d. v. s., at det ene Rammestykkes Høvl gaar ind i det anclets, forudsat, at Høvlens Form tillader det; hvis ikke maa den samles paa Gæring, d. e. efter Vinklernes Halveringslinje. Ved Indtørring af Træet ville Gæringerne aabne sig, og der bliver Fig. 189. Fig. 190. da smaa Huller igennem Døren; dette kan dog undgaas naar man indsætter smaa Stykker Blik, som gaa ind i Indsnit i Gæringsfladerne og i Fyldingernes Hjørner. Naar man vil give en Dør et fyldigere Udseende, kan man an-