Husbygning

229 Fig. 198. almindeligvis faste Halse, som ere skilte?fra Grebet og skruede paa Døren; yderst ved Grebet have de en lille rund Messingbøsning, som har et firkantet Hul for Stangen og altsaa drejer sig med denne i Halsen. Stangen faar paa denne Maade et meget fastere Leje, idet den saaledes støttes paa to Punkter, der ligge forholdsvis langt fra hinanden. Yderst i hver Ende har Stangen et Hul paatværs, og igennem dette gaar en Stift, som stikkes ind i en Gennem- boring, der gaar paalangs igennem. Grebets Arm; den holdes i sin Stilling ved en Skrue for hver Ende, Fig. 198. Dørgreb udføres nu af Metal, Træ, Horn, Ben eller sjeldnere Elfenben. Metalgreb bruges mest til Yderdøre. Omkring Nøglehullet an- bringes paa bægge Sider af Døren et Nøgleskilt. Undertiden gaa Skiltene op til Grebets Halse og kaldes da lange Skilte. Paa dobbelte Døre forsynes den ene Fløj med to Kant- rigler, d. e. Skodrigler, indlagte i Kanten, den ene til at skyde op og den anden ned i Slutblik, som bør have lidt aflange Huller, for at Kantriglerne ogsaa kunne gaa ind i dem, naar Døren svinder. Af Hensyn til Bekvemmeligheden bør Kantriglerne ikke være for korte; dette iagttages ingen- lunde altid. Undertiden bruges en Paskvil med Greb, der svare til Dørgrebene paa den anden Fløj; Laasens Falde kan da bruges til Afspærring af Paskvillen, saa at den ikke kan bevæges førend den anden Fløj er aabnet. Der er den lille Ulempe herved, at man, naar man er ukendt paa Stedet, let tager fejl af, hvilket Dørgreb man skal tage i for at aabne Døren. Det samme gælder de unyttige blinde Dørgreb, som skyldes en Misforstaaelse af Symmetriens Fordringer. Den Dørfløj, hvori Laasen sidder, kaldes den gaaende, den anden den staaende. Paa Porte bruges ikke Kantrigler, men Skodrigler paa Indersiden.