Husbygning

232 Parketgulve. Naar der skal lægges Parketgulve i Værelser, bør det være det sidste Arbejde, som udføres, for at de færdige Gulve ikke skulle tage Skade. Ofte bruges en Art Parket- gulve, som bestaa af korte Egebræder, lagte paaskraa i et Zigzagmønster (Wienergulve); de plejes sammen og sømmes skjult; disse Gulve lægges undertiden direkte paa Bjælkerne, idet Bræderne da naa fra Bjælke 11 Bjælke; men bedre er det at lægge dem paa et Undergulv. De egentlige Parket- gulve sammensættes af Trætavler, som ere sammenlimede paa saadan Maade, at Træet ikke kan kaste sig, fog hvis øverste tynde Lag er dannet af finere Træsorter i Mønster; de lægges altid paa Undergulv. Det er en Selvfølge, at Træet til Parketgulve maavære vel udtørret, og at de ikke bør indlægges i en altfor fugtig Bygning. Naar Parketgulve ere lagte, blive de omhyggeligt af- høvlede og derpaa bonede med Voks, som udkoges i Lud til en Art Sæbe, der paastryges varm; senere pudses Gulvet blankt med Børster og Klude; undertiden mættes Træet først med en varm Opløsning af Voks i Terpentin. T rapperækværker. Et Trærækværk bestaar i Reglen af en Haandliste øverst og en Række Sprosser eller Ballustre, som forbinde den med Vangen. Haandlister udføres paa Hovedtrapper i Almindelighed af Mahognitræ, paa Køkkentrapper og andre Bitrapper af Fyrretræ. Sprosser kunne være firkantede Stokke, som tappes i Vange og Haandliste, men ere hyppigst runde Stokke, der indsættes i borede Huller, hvilken An- bringelsesmaade er næmmere. Sprosserækværker bruges mest paa Trapper af underordnet Betydning. Drejede Ballustre ere almindelige paa større Trapper; de ere for- detmeste lidt tilspidsede i Enderne og indsættes i borede Huller, men kunne ogsaa i Enderne have en tykkere rund eller firkantet Klods og indsættes med Tap. Hvor der ikke er opgaaende Mæglere, afsluttes Rækværket ved den nederste