Husbygning

244 Afløbsledninger. Hvor der bruges Vand, maa der ogsaa være Afløb fol- det brugte eller spildte Vand; der maa derfor som Regel under enhver Taphane være en Kumme med Afløb, og ofte har man ogsaa Afløbskummer paa andre Steder. Da Vandet, som ledes bort, i Reglen er urent, maa Afløbsrorene være videre end Tilførselsrørene, for ikke altfor let at blive til- stoppede. Hvis Vandet til Stadighed indeholder Stoffer, som i særlig Grad angribe Jærn, f. Eks. Urin, bør Jærn- rørene indvendigt være asfalterede eller endnu bedre emaljerede. Naar en Afløbsledning staar i Forbindelse med en Kloak, bør man sørge for at forhindre, at den usunde Kloakluft trænger op i Huset igennem Ledningen; denne maa derfor være omhyggeligt tættet og paa passende Steder forsynet med Vandlaase, hvori Vandet samler sig og spærrer for ■ Luften. Vandlaasene maa være indrettede saaledes, at de bekvemt kunne renses; undertiden kunne de komme til at virke som en Hævert og derved blive tomme og altsaa uvirksomme; dette kan man forebygge ved fra det øverste Punkt at føre et Luftrør ud i det frie, f. Eks. op igennem Taget. Paa de underjordiske Ledninger, der maa lægges med passende Fald, anbringes Rensebrønde, hvori Slam og faste Stoffer kunne samle sig, og hvorfra cle kunne optages. Brøndene, hvis Bund altsaa maa ligge dybere end Afløbet fra dem, kunne efter Omstændighederne være af glaseret Ler, Støbejærn, Beton eller Murværk; de forsynes meet Vandlaas ved Afløbet og dækkes med en Rist eller et Dæksel. Til saadanne Brønde ledes ogsaa Drænvand og Overfladevand, som skal optages af Kloaken.