Husbygning

248 Kaminer kræve stærkt Træk for ikke at give Røg, og hver maa derfor have sit Skorstensrør. Ovne. Naar en Ovn skal holde et Rum Jstadigt opvarmet, maa den vedblivende kunne afgive Varme til det; dette kanske enten ved, at Ilden holdes vedlige, saa at Ovnen stadigt modtager ny Varme til Erstatning for den, som den afgiver, eller ved at Ovnen er af en saadan Beskaffenhed, at den i sig kan optage en større Varmemængde, som den kun lang- somt afgiver, saa at der kun behøver at være Fyr i den med Mellemrum. Lerovne have Evnen til at holde sig længe varme og afgive Varmen jevnt, saa at man kan nøjes med at have Ild i dem en kort Tid af Døgnet. Der er den Ulempe der- ved, at Varmeafgivelsen ikke kan reguleres. Materialet er brændt Ler, sammenføjet med ildfast Ler. Som oftest bruges til Ydersiderne Kakler, en Art Lerfliser, der paa Bagsiden have en fremstaaende Rand langs Omkredsen, lidt indenfor Kanten. Forfladen er fordetmeste glaseret. Hulheden i Bagsiden udmures med ildfaste Sten, og med samme Materiale udmures Ovnens Indre paa saadan Maade, at der dannes flere op- og nedgaaende Kanaler, som Røgen passerer igennem. Disse Ovne taale ikke godt en pludselig stærk Ophedning, hvorved Ildstedets nærmeste Omgivelser blive meget varme, medens de fjernere Partier endnu ere kolde; thi den ulige Udvidelse vil da bevirke en Aabning af Fugerne. Hvis man vil fyre med Kul i dem, indsætter man derfor i Fyrrummet en lille Jærnovn eller Gris, som kan modtage Brændselet, og som er omgiven af et Spille- rum, saa at den kan udvide sig frit, og der maa herved tages Hensyn ikke blot til den Udvidelse, som sker ved hver Ophedning, men ogsaa til den blivende Udvidelse, som Støbejærn efberhaanden faar ved gentagne stærke Ophed- ninger, og som kan være temmelig betydelig. Foruden Røg- kanalerne danner man undertiden i Ovnen en eller flere lod- rette Kanaler, som forneden og foroven staa i Forbindelse